Her på siden kan du spille hjerterfri gratis online. Længere nede på side kan du læse alt om hjerterfri regler og de lux.
Det gælder allerede inden, at du foretager dit bytte af tre kort. Her skal du nemlig overveje, om din hånd er meget stærk (mange lave kort) eller meget svag (mange høje kort).
Er din hånd stærk, bør du bytte de høje kort, du har på hånden. Så du kan sidde med så lave kort som muligt, og dermed gå efter at få nul point.
Er din hånd derimod svag, kan du overveje, om den er så tilpas svag, at du i stedet for at bytte de sædvanlige høje kort, i stedet kan bytte de lave kort, og så håbe på at modtage endnu flere høje kort i byttet.
Det giver måske ikke umiddelbart mening, men taktikken her vil så være, at du skal forsøge at få alle hjerterfri point i runden, og dermed give hver af dine modstandere 26 point.
Det er en svær og risikabel manøvre, og du bør derfor overveje det grundigt, inden du vælger at anvende denne taktik.
Hvis du sidder med mange af de høje hjertere, er det det bedste udgangspunkt for at få alle pointene. Nogle gange kan du være heldig at blive tildelt over halvdelen af hjerterne, og det er et godt udgangspunkt – men kun, hvis det er de høje hjertere. Sidder du med syv forskellige hjertere, men hverken billedkort eller hjerter es, er det f.eks. ikke et godt udgangspunkt.
Til gengæld er det også et godt udgangspunkt, hvis du sidder med en (eller endnu bedre flere) kulører, hvor du har alle de højeste kort. Den ultimative hånd er selvfølgelig knægt, dame, konge og es i alle fire kulører, samt en 10’er – her kan du faktisk ikke undgå at give de andre spillere 26 point hver.
Det er således den bedste starthånd, men det er meget sjældent, at den bliver delt, og heldigvis kan mindre også gøre det.
Ovenstående taktik er blot en af mange hjerterfri taktikker. Der findes også forskellige taktikker indenfor dine byt, hvornår du skal stikke andre udspil, og hvornår du IKKE skal. Her kommer vi med nogle eksempler.
Et af de vigtigste og mest afgørende tidspunkter i hjerterfri sker allerede, inden det første kort er spillet. Byttet er således et meget afgørende tidspunkt i spillet. Her er det nemlig meget afgørende hvilke kort, du vælger at bytte.
Som udgangspunkt er der nogle grundstrategier, du bør følge, når du bytter kort:
Det er en rigtig dårlig taktik at bytte spar dame til spilleren til venstre for dig. Hvis spar dame er byttet til venstre, vil du være under konstant pres igennem hele runden. Spiller en af spillerne før dig en kulør, hvor du er nødt til at smide et højere kort, er der konstant risiko for, at spilleren til venstre for dig ikke har flere kort i den spillede kulør, og dermed kan spille spar dame.
Lige så skidt det er at bytte spar dame til venstre, lige så godt er det at lave byttet til højre. Når spar dame er på hånden til højre for dig, ved du altid, om den bliver spillet i den pågældende runde eller ej. Det er en kæmpe fordel! Eneste tidspunkt dette ikke gælder, er når du selv spiller det første kort, og her gælder det derfor om at være påpasselig så længe, at spar dame ikke er gået endnu.
Det er altid godt at have de små hjertere på hånden selv. Det gælder f.eks. hvis en anden spiller spiller hjertere, hvor du så ikke er tvunget til at smide en højere hjerter. Samtidig giver små hjertere dig også en mulighed for bedre at kontrollere, hvem der får point. Det er en stor fordel hvis der er en spiller, der står til at få nul point i en runde – her kan du aktivt forsøge at sende point til en af de andre spillere.
Høje kort er forbundet med større risiko for at måtte tage stik ind, og dermed indkassere point. Det er derfor som udgangspunkt altid en god idé at bytte dine høje kort. Eneste undtagelse er, hvis du ved at holde på dem har en god chance for at kunne tage alle stik og dermed give de andre spillere 26 point hver. Den taktik er nævnt ovenfor.
Hvis du f.eks. får tildelt 1-3 rudere eller klør i din starthånd, så er det en god idé at bytte dem væk, da du så kan ende med en starthånd, hvor du slet ikke har nogen kort i en specifik kulør. Det giver dig en stor fordel, da du så har mulighed for tidligt i runden at åbne op for enten spar dame eller hjertere, hvis du sidder med disse på hånden. Til gengæld bør du aldrig anvende denne strategi med hjertere og spar. Sidder du f.eks. med to sparer, er det skidt at bytte dem væk, for modtager du efterfølgende spar dame, kan du være prisgivet. Det samme gælder hvis du modtager høje hjertere. Derfor skal du holde på de små hjertere, som det også er nævnt ovenfor.
Grunden til, at du aldrig bør bytte dine spar, er simpel. Med sparer på hånden kan du nemlig presse andre spillere til at spille spar, og dermed få spar dame frem i dagens lys og ud af spillet. Du kan således bruge spar som et offensivt værktøj. Men det er ikke den eneste fordel, for du kan også bruge sparerne defensivt. Hvis en anden spiller er meget ihærdig omkring at få spar dame frem, så er det rigtig godt at sidde med mange lave spar, som du kan bruge til at “parere” med. Faktisk er det eneste tidspunkt, hvor det kan give mening at bytte spar i hjerterfri, hvis du sidder med mange små spar, og også har spar dame, spar konge eller spar es. I disse tilfælde kan det være en god idé at bytte disse tre. Men husk – aldrig spar dame til venstre!
Når byttet er overstået, begynder det egentlige hjerterfri spil, og her er der også en del strategi og taktik at anvende. Det er selvfølgelig langtfra ligegyldigt hvilke kort, du spiller, og her ser vi nærmere på, hvordan du kan gribe hjerterfri strategien an med nogle simple, men effektive taktiske greb.
Nogle hjerterfri spillere, ofte begyndere, begår den fejl, at de altid spiller det lavest mulige kort. Det kan måske umiddelbart også virke som en god idé, men faktisk er det langt bedre at sørge for altid at spille så høje kort som muligt, så længe de ikke er højere end det højeste kort på bordet. På den måde beholder du de vigtige små kort til senere i runden, hvor de kan blive meget afgørende.
En af de største fordele, du kan give dig selv i hjerterfri, er at tælle kort. Ved at tælle kort og generelt være opmærksom på hvem, der spiller hvilke kort, kan du f.eks. vide, hvor mange kort der er tilbage i en given kulør, og om en specifik spiller har kort i en given kulør. Det giver dig en KÆMPE fordel at holde øje med dette. Det kan i starten være svært at holde øje med alle kort, så en god øvelse er f.eks. kun at tælle spar. Selv hvis du kun ved hvor mange spar, der er tilbage i et spil hjerterfri, giver det dig stadig en stor fordel imod de spillere, der slet ikke holder øje.
Når du spiller hjerterfri, er det ikke nok kun at fokusere på dine egne point. Du er også nødt til at holde øje med dine modstaderes point. Hvis ikke du gør det, risikerer du, at en spiller ender med at tage alle pointgivende stik, og dermed giver 26 point til hver af de andre spillere, mens spilleren selv går fri for point. Af samme årsag skal du sikre dig, at mindst to spillere får point i hver runde. Og i nogle tilfælde kan du sågar komme i en situation, hvor du er nødt til at tage et eller flere point selv udelukkende for at undgå, at andre spillere ikke går hen og snupper alle stikkene, så du og de øvrige spillere får 26 point.
Hver dag spiller mange tusinde mennesker hjertefri online. Mens andre online spil har mistet popularitet til fordel for apps og andet nyere underholdning, bliver hjertefri ved med at være et hit blandt danskerne.
Det skyldes først og fremmest, at Hjerterfri ikke bare er et online spil, men har eksisteret længe før internettet. Det betyder at Hjerterfri er en del af kulturen og derfor ikke bare kan forsvinde igen på samme måde som andre online spil.
En anden ting er, at spillet på den ene side er simpelt og dermed nemt at lære, men samtidig byder på en række strategiske facetter, som vi har været inde på ovenfor. Det appellerer til et bredt udvalg af spillere, både begyndere, øvede og hjerterfri eksperter.
Samtidig har spillerene af Hjerterfri et meget dedikeret forhold til spillet. Der findes en lille gruppe danskerne som spiller Hjerterfri meget ofte, og de bliver ved med at spille.
Sidst men ikke mindst er Hjerterfri bare et helt utroligt godt spil, som næsten alle der prøver det, ender med at komme til at spille en gang imellem.
Hvis du har lyst, kan du også spille dam her på siden.
Hearts er navnet på den engelske udgave af spillet hjerterfri. Så selv om vi her på siden kalder det hjerterfri, er det egenlig man hearts man spiller.
Der er ikke den store forskel på de to spil. Det er faktisk nærmest det samme. Sprog er heller ikke så vigtigt, hvis du først kender reglerne for spillet. Du vil derfor sket ikke opdage, at du faktisk spiller den engelske version, hvis du ikke tænker over det.
Der findes mange forskellige versioner af hjerterfri/hearts, men vi har valgt en udgave, som er udviklet af spilvirksomheden puzzleguys. Det er en virksomhed som laver mange forskellige små online spil, som det du kan spille her på siden.
Vi har valgt denne udgave, fordi vi mener at det er den bedste du kan finde, og det vi gerne vil præsentere det bedste for vores besøgende, mener vi at det er den eneste rigtige udgave at bruge.